Overvægt i barndommen øger risikoen for at være overvægtig som voksen, og begge dele har negative konsekvenser for udviklingen af flere forskellige sygdomme. En sund og varieret kost sammen med fysisk aktivitet er den bedste måde at undgå overvægt på, men undersøgelser viser, at probiotika også spiller en betydelig rolle for børn og unge.

Højt BMI og meget fedt, især omkring maven, øger risikoen for en række sygdomme og lidelser. Blandt andet stiger risikoen for at udvikle type 2-diabetes dramatisk, hvilket igen øger risikoen for blodpropper i hjertet og hjernen samt hjerte-kar-sygdomme. Der er også fundet en sammenhæng mellem overvægt og visse former for kræft, ligesom fertiliteten hos både mænd og kvinder reduceres, når BMI er højt.

Der er altså mange grunde til at undgå overvægt. De bedste måder at sikre, at kroppen ikke tager farligt mange kilo på, er at spise sundt og varieret og dyrke motion. Desværre lever mange ikke op til disse principper. Undersøgelser viser en høj grad af inaktivitet blandt alle aldersgrupper, men især blandt børn og unge, hvor piger er mindre fysisk aktive end drenge. Blandt voksne herhjemme kan vi også se, at mere end halvdelen af befolkningen er overvægtige.

Fordi sundhedskonsekvenserne af overvægt kan være så massive, er måder at reducere overskydende vægt også noget, der optager forskere. Her viser undersøgelser, at probiotika og en sund tarmflora faktisk kan øge vægttab og påvirke insulinfølsomhed, når tilskuddet kombineres med den rette kost.

To-trins raket

Det er efterhånden godt dokumenteret, at tarmfloraen – altså sammensætningen af forskellige typer bakterier i tarmen – kan påvirke både humør, risikoen for at udvikle sygdomme og fordøjelsen. Derfor er der også blevet udført flere studier, hvor man målrettet har arbejdet på at skabe en sundere tarmflora for at lindre visse symptomer og lidelser.

I et studie præsenteret på en kongres for europæiske endokrinologer sammenlignede man effekterne af vægttab, insulinfølsomhed, taljemål og mængden af E. coli bakterier hos børn, der fulgte en middelhavskost og begrænset kalorieindtag, med børn, der fik samme kost og tilskud med probiotika i form af bifidobakterier.

Begge grupper oplevede vægttab, mindre taljemål, lavere blodtryk, forbedret insulinfølsomhed og færre E. coli bakterier i tarmen. Dog var resultaterne for vægttab, insulinfølsomhed og koncentrationen af E. coli bedre i gruppen af børn og unge, der havde suppleret deres kost med probiotika i de otte uger, studiet varede.

Kimchi, kefir og kosttilskud

Selvom flere resultater peger på en sammenhæng mellem tarmflora, sygdom og overvægt, er der stadig meget usikkerhed om, hvorvidt tarmfloraen har ændret sig, hvilket har ført til overvægt, eller om kosten og overvægten har påvirket floraen. Men uanset om hønen eller ægget kom først, indikerer de nye resultater, at en indsats, hvor man arbejder med både kost og probiotika, kan være mere effektiv end en komponent alene.

Der er mange måder at ændre tarmfloraen på. En af de vigtigste er kosten. Bakterierne i tarmen lever af den mad, vi spiser, og forskellige bakterier trives med forskellig ernæring. Det betyder, at en ensidig kost eller en kost med mange forarbejdede fødevarer vil fremme betingelserne for nogle bakteriestammer, som så vil blive flere. Derfor er en varieret kost med gode ingredienser et godt sted at starte.

Du kan også se på produkter, der har et naturligt indhold af probiotika. Disse inkluderer miso, kimchi og andre fermenterede produkter samt mejeriprodukter som yoghurt og kefir. En sidste mulighed er tilskud med gode bakterier. Her kan vi anbefale produktet Bio-Kult Everyday, som indeholder hele 14 unikke, levende bakteriestammer.

Uanset hvilken tilgang du vælger, er det vigtigt at have tarmfloraen i tankerne, både i forhold til vægt og generel sundhed. Der lever flere bakterier i tarmen, end vi har celler i kroppen, så hvis der er en ubalance og en uhensigtsmæssig sammensætning af bakteriestammer, er det ikke underligt, at det kan have konsekvenser for vores helbred og velvære.