Ginkgo biloba har været brugt i århundreder, men forskningen i planten er langt fra afsluttet. Nye undersøgelser ser fortsat på alt fra hukommelse og kognition til blodforsyning, tinnitus og neurologiske funktioner. Hvad er det, der gør ginkgo så interessant for forskerne?

Der findes planter, som bliver moderne i nogle år og derefter forsvinder fra forskernes radar. Og så findes der ginkgo biloba.

Det karakteristiske tempeltræ har været kendt og anvendt gennem meget lang tid, og i de seneste årtier er ginkgo blevet undersøgt i et stort antal kliniske forsøg. Der kommer fortsat nye analyser af de eksisterende studier – og nye kliniske undersøgelser.

Det er egentlig ganske bemærkelsesværdigt.

For hvad er det, forskerne bliver ved med at undersøge?

Hjernen er et kompliceret sted

En del af forklaringen skal formentlig findes i hjernens enorme kompleksitet.

Hjernen er afhængig af en velfungerende blodforsyning og et meget fint samspil mellem nerveceller, signalstoffer og blodkar. Samtidig er hukommelse, koncentration, balance og hørelse funktioner, der påvirkes af mange forskellige faktorer.

Derfor er der også flere mulige områder, hvor ginkgo biloba kan være interessant.

Ginkgoblade indeholder blandt andet flavonoider og terpenlaktoner, og det er især disse stofgrupper, der forbindes med plantens biologiske aktivitet.

Det er også årsagen til, at standardisering af ekstraktet er vigtig.

Ikke bare et spørgsmål om mængden af ginkgo

Når man køber et produkt med ginkgo biloba, er det ikke nødvendigvis nok blot at se på, hvor mange milligram ekstrakt der står på pakken.

Et standardiseret ekstrakt har et specificeret indhold af de aktive stofgrupper. Dermed ved man mere præcist, hvad man faktisk får i hver tablet.

Det er netop denne tilgang, der ligger bag Bio-Biloba fra Pharma Nord.

Hver tablet indeholder 100 mg renset, standardiseret ginkgoekstrakt med et defineret indhold af ginkgoflavonglykosider og terpenlaktoner. Produktet fremstilles under farmaceutisk kontrol.

Det er en væsentlig forskel fra produkter, hvor betegnelsen ”ginkgo biloba” i sig selv fortæller meget lidt om ekstraktets sammensætning.

Nye undersøgelser holder liv i interessen

At forskerne stadig interesserer sig for ginkgo, skyldes blandt andet, at der fortsat kommer nye resultater.

En metaanalyse offentliggjort i 2026 samlede data fra fire randomiserede, placebokontrollerede undersøgelser med i alt 488 personer med let til moderat demens efter tidligere blodprop i hjernen. Her blev der undersøgt behandling med 240 mg standardiseret ginkgoekstrakt dagligt.

Forskerne fandt statistisk signifikante forskelle mellem ginkgo- og placebogrupperne på mål for kognition, daglige aktiviteter og den samlede kliniske vurdering. Der blev samtidig ikke fundet forskel i forekomsten af bivirkninger mellem grupperne.

Det er naturligvis vigtigt at understrege, at resultater fra patienter med demens ikke uden videre kan overføres til raske mennesker eller personer med almindelige aldersrelaterede hukommelsesproblemer.

Men undersøgelsen illustrerer meget godt, hvorfor ginkgo fortsat er interessant som forskningsområde.

Hvad siger den samlede forskning?

Når man ser bredere på forskningen, bliver billedet mere nuanceret.

En nyere Cochrane-gennemgang, der var opdateret med forskning frem til november 2024, konkluderede blandt andet, at ginkgo hos personer med mild kognitiv svækkelse sandsynligvis har lille eller ingen effekt på samlet tilstand, kognition eller daglige funktioner efter seks måneder. For personer med demens fandt gennemgangen derimod, at ginkgo muligvis kan give mindre til moderate forbedringer på disse områder efter seks måneder. Samtidig understreges det, at mange af undersøgelserne har metodiske begrænsninger, og at resultaterne ikke altid er ensartede.

Det er et godt eksempel på, hvordan videnskab fungerer.

Et planteekstrakt kan være undersøgt i hundredvis af sammenhænge, uden at forskerne dermed har fundet ét enkelt svar. Tværtimod kan nye resultater skabe nye spørgsmål.

Ginkgo og blodforsyningen

Ginkgo har ikke kun været undersøgt i forbindelse med hjernen.

Blodcirkulation er et andet område, hvor planten gennem mange år har været anvendt og undersøgt. Bio-Biloba er i Danmark registreret som naturlægemiddel med anvendelse blandt andet ved tendens til kolde hænder og fødder samt gangudløste smerter i benene som følge af dårlig blodforsyning.

Det hænger sammen med en af de egenskaber, der gør ginkgo interessant: planten indeholder flere forskellige biologisk aktive stoffer, som kan påvirke kroppens komplekse samspil mellem blodkar og væv.

Derfor er ginkgo stadig interessant

Måske er det netop kombinationen af plantens lange historie og den moderne forskning, der gør ginkgo biloba så interessant.

Det er ikke en plante, hvor forskerne for længst har sat det sidste punktum.

Tværtimod undersøges ginkgo fortsat med moderne metoder, nye studiedesigns og nye måder at se på hjernens funktion, blodforsyning og neurologiske symptomer.

Og det giver god mening at skelne mellem ginkgo som råvare og det standardiserede ekstrakt, der rent faktisk er undersøgt i kliniske forsøg.

Bio-Biloba er udviklet med netop dette fokus. Det indeholder et standardiseret ginkgoekstrakt med et fastlagt indhold af flavonglykosider og terpenlaktoner og fremstilles under farmaceutisk kontrol.

Ginkgo biloba er altså langt mere end det gamle tempeltræ med de karakteristiske vifteformede blade.

Det er også en plante, som moderne forskning endnu ikke er færdig med at stille spørgsmål til.